top of page

Spørgsmål og svar

Hvordan kan jeg angive BrugerID på faktura/kreditnota til Københavns Kommune?

Københavns Kommune stiller krav om, at der skal angives et BrugerID på faktura/kreditnotaer.
Et BrugerID er en personlig identifikation af en medarbejder i Københavns Kommune. Det består typisk af en kombination af tal og bogstaver, for eksempel NN99.
Det er vigtigt, at du kun angiver BrugerID i feltet. Eksempel på korrekt angivet BrugerID er: ”NN99”.  

 

Angivelse af BrugerID i TrueLink Tast-selv
Anvender du TrueLink Tast-selv, kan du angive BrugerID i feltet ”Rekvirent”.

 

Angivelse af BrugerID i OIOUBL
Danner du OIOUBL formatet i dit økonomisystem, kan du angive BrugerID i et at følgende felter:
 

  • AccountingCustomerParty/Party/Contact/ID

  • AccountingCustomerParty/Party/Contact/Name

  • AccountingCustomerParty/Party/Contact/ElectronicMail
     

Angivelse af BrugerID i OIOXML
Danner du OIOXML formatet i dit økonomisystem, kan du angive BrugerID i et at følgende felter:
 

  • BuyerParty/BuyerContact/ID

  • BuyerParty/BuyerContact/Name

  • BuyerParty/BuyerContact/E-Mail

 

Reference: http://www.kk.dk/artikel/information-til-virksomheder

Se under: “Hvilke krav stiller Københavns Kommune til e-fakturaer?”

Hvor lang tid bliver dokumenterne liggende i indbakken?

Hvis du manuelt henter dokumenter fra indbakken, er det dit ansvar at slette dokumenter fra indbakken. 

Hvis du benytter TrueLink-klienten til download af modtagne dokumenter, sletter TrueLink-klienten dem løbende, når de er hentet af klienten.

Hvorfor bliver mine dokumenter i Indbakke ved med at have status "Kø" eller "Ny"?

Hvis dine dokumenter er opsat til modtagelsesmetode 1 eller 3, skal de downloades fra Indbakke, før de skifter status fra enten "Kø" eller "Ny" til status "Downloadet".

 

Så længe dokumentet er under forsendelse, vil det have status "Kø".

Hvad er forskellen på indbakke og arkiv?

Dokumenter ligger i indbakken hvis der enten modtages manuelt eller der modtages via TrueLink klienten. Fra indbakken kan dokumentet downloades i det format der er opsat.

 

Arkivet gemmer alle tidligere sendte dokumenter. Der kan udskrives fra arkivet men der kan ikke downloades i et specifikt format.

Mit system kan ikke håndtere de nye lange folder navne i Truelink-klienten - hvad gør jeg?

For at omgå dette problem, med de lange navne, kan du substituere det lange folder navn til et drev. Dette gøres ved at etablere deling af stien, og efterfølgende knytte en drevbetegnelse til delingen som er etableret. Her henvises til MS Windows generelle hjælp for at etablere deling og tilknytte delte foldere til et drev.
Du kan evt. også benytte dig af vejledning til integration til økonomisystemer

Hvilke software-krav er der, når jeg anvender TrueLink Tast-selv?

Tast-selv kan anvendes til afsendelse af faktura og kreditnota fra firmaer oprettet med CVR nummer i TrueLink.

 

Der skal minimum anvenes Internet Explorer 6.0. Denne kan hentes på Microsofts hjemmeside. Du kan tjekke din versionkører af Internet Explorer under "Help | About Internet Explorer" eller "Hjælp | Om Internet Explorer". 

Du skal desuden være opmærksom på, at opsætning af Internet Options i Internet Explorer, også kan have indflydelse på anvendelse af TrueLink. 

 

Det er også muligt at anvende Tast-selv med Safari browser.

Kan TrueLink-klienten installeres på en Apple Mac Book?

Hvis du ønsker at anvende TrueLink klienten på en Apple Mac Book, så kræver det at du har bootet Apple Mac Book som Microsoft terminal.

 

TrueLink Klient er designet til brug på en MS 2003/2008 server, men kan også anvendes på en MS XP, Vista, W7, W8 og W10.

Kan der ændres eller tilføjes felter på fakturaen - eksempelvis en leveringsadresse?

I TrueLink Tast-selv er der ikke mulighed for at få ændret eller tilføjet felter. Det er en simpel løsning med et minimum af felter, så løsningen er enkel, overskuelig og nem at bruge.

Hvilke oplysninger skal en en offentlig virksomhed opgive til mig som leverandør?

Den offentlige virksomhed, som ønsker at modtage elektronisk faktura, skal opgive:

 

  • Rekvisitionsnummer

  • EAN-lokationsnummer

  • Navn, adresse og rekvirent 

Hvad betyder fejlbeskeden fra TrueLink?

Du modtager en fejlbesked fra TrueLink på e-mail, hvis det dokument du afsender, afvises i TrueLink. E-mailen sendes til den person, du har angivet som teknisk kontakt person.

Der kan være mange forskellig årsager til, at dit dokument afvises. Ved afvisning, modtager du i e-mailen en fejlkoden samt en beskrivelse. Har du brug for yderligere beskrivelse, kan du slå din fejlkode op her

TrueLink-klient programmet får ikke forbindelse til internettet – hvad gør jeg?

TrueLink serveren skal have direkte internetforbindelse via port 80 og 443 (SSL).

Hvis du benytter en proxy-server, skal der åbnes for den IP-adresse, hvor TrueLink-servicen er installeret.

Det er et krav, at serveren kan forbinde til internettet via sin default gateway.

Hvad er maksimum størrelse på tiff bilag i Tast-selv?

I TrueLink Tast-selv er maximum størrelsen på et bilag i tiff format 8 mb inklusiv fakturaen.

 

Hvordan ser jeg hvilken java version der er anvendes på min pc?

Du kan godt have flere java versioner installeret på din pc, dette kan du se under: Kontrolpanel/Tilføj eller fjern programmer. 

 

Hvis du vil vide hvilken java din pc benytter som standard, kan du anvende denne kommando:

 

Vælg "Start" og "Kør"

Skriv "cmd" og klik på "OK"

Skriv nu komandoen: java -version

Tryk på "Enter"

 

Du kan nu se hvilken version din pc benytter.

Hvordan framelder eller ændrer jeg mit CVR nummer på TrueLink?

Ændringer i medlemsforhold som ændring, deaktivering eller sletning af CVR nummer, er en betalbar ydelse jvf. punkt 7 i TrueLink medlemsvilkår.

Du kan læse mere om hvordan du forholder dig her

Jeg kan ikke se hele fakturaen, når jeg anvender TrueLink Tast-selv – hvad gør jeg?

Hvis du ikke kan se hele fakturaen, når du anvender TrueLinks tast-selv service, kan det skyldes, at din skærmopløsning skal ændres. Gør følgende for at ændre din skærmopløsning: Højre-klik på dit Windows skrivebord og vælg ”Egenskaber”Vælg fanebladet ”Indstillinger”Skub indstillingen for skærmopløsningen til eksempelvis 1024x768

Hvad betyder feltet "kontostreng"?

Kontostreng skal udfyldes, hvis en kunde ved bestilling har oplyst, hvilket internt kontonummer pengene skal trækkes fra, når fakturaen skal betales. Hvis ikke kunden har oplyst kontonummer, skal du ikke udfylde feltet "kontostreng".  

Hvor lang en tekst kan jeg indtaste i feltet "varelinje", i tast-selv fakturaen?

Der er ikke noget maksimum på længden af teksten i varelinjen på Tast-selv skabelonen. Den tekst, du indtaster, bliver også vist, når du søger på dine tidligere oprettede fakturaer i Tast-selv. 

 

Men i den OIOUBL faktura der dannes udfra dine oplysninger, er der en begrænsning på 40 karakterer i feltet: Invoice/InvoiceLine/Item/Name

Anvendes der mere end 40 karakterer, placeres hele teksten i feltet:

Invoice/InvoiceLine/Item/Description.

Får afsenderen en kvittering, når en Tast-selv faktura er afsendt?

Når du indtaster oplysninger til en faktura og aktiverer knappen "send", kan du efterfølgende se den nyoprettede faktura i fakturaoversigten. Er der mangelfulde oplysninger i fakturaen, bliver fakturaen ikke afsendt. Der kommer i stedet en fejlbesked på skærmen, som fortæller, hvad du skal rette, før fakturaaen kan afsendes. I "Arkiv", kan du se alle afsendte fakturaer.

Hvad gør jeg, hvis jeg ved en fejl kommer til at slette et dokument i indbakken?

Alle dokumenter bliver altid gemt i arkivet, hvorfra der kan udskrives. 

 

Skal dokumentet derimod downlaodes, kan dette kun ske fra Indbakke, og er dokumentet ved en fejl belevt slettet, skal afsenderen gensende dokumentet.

 

Jeg kan ikke åbne TrueLink klient status?

På en Windows 2008, Windows 7, Windows 10 eller Windows Vista maskine skal TrueLink Status åbnes/køres som administrator, for at Windows servicen til TrueLink klienten startes.

 

Det kan du gøre ved enten at højreklikke på programmet og vælge "Kør som administrator" eller ved at opsætte dette under " Egenskaber"

Hvad er et DUNS nummer?

Et DUNS nummer er et internationalt identifikations nummer:  Data Universal Numbering System.

 

Læs mere her:

 

Du kan registrere dig her

Hvor lang tid bliver dokumenterne i arkivet?

Fakturaerne er tilgængelige online i TrueLink Arkiv i minimum indeværende år + 4 år. 

Når jeg vil udskrive fra TrueLink, vises en blank side, hvad er årsagen?

Årsagen kan være, at din Adobe Reader ikke viser siden i en browser, og du får derfor kortvarigt vist en blank browser side, og skal så efterfølgende klikke på print ikonet.

 

Du kan afhjælpe dette ved at opdatere til den nyeste version af Adobe, og opsætte følgende i Adobe Reader:

 

  • Åben programmet Adobe Reader

  • Vælg fanen "Rediger"

  • Vælg "Indstillinger"

  • Vælg i venstre side, menuen "Internet"

  • Fjern markering i "Vis PDF i browser"

  • Gem ændringen ved at vælge "OK"

  • Luk Adobe Reader

Hvordan søger jeg i arkivet?

Når man søger i arkivet enten under faktura afsendelse eller faktura modtagelse, skal man først indtaste søgekriterierne, og derefter vælge "Søg". 

 

Kan jeg stoppe som medlem?

Ja, du kan altid stoppe som medlem af TrueLink. Du vil dog fortsat have adgang til arkiv over sendte eller modtagne fakturaer. Eventuelt ubrugte fakturaklip godtgøres ikke ved medlemsophør.

 

Ønkser du at få dit CVR nummer slettet, er dette en ydelse som du kan bestille. Læs mere her

Hvad gør jeg, hvis min virksomhed får nyt cvr nr. ?

Du har 2 muligheder, for at ændre cvr. nr: 

 

1.Hvis du ønsker at beholde det samme arkiv til fakturaer tilhørende både det gamle og det nye cvr. nr., kan du bestille ydelsen "Ændring af CVR" i menuen "Køb TrueLink klip og support".

 

2.Hvis du ønsker et nyt arkiv, til fakturaer der tilhører det nye cvr. nr., skal du oprette dig som medlem på TrueLink med det nye cvr. nr.

 

Du kan læse mere om ændring af cvr nr. her

Jeg har glemt mit brugernavn og kodeord til TrueLink - hvad gør jeg?

Du kan få tilsendt dit brugernavn og kodeord til TrueLink ved at klikke på " har du glemt dit brugernavn eller kodeord?" på loginsiden. Herefter skal du indtaste din email og vælge "send". Du vil umiddelbart herefter modtage informationerne i din mail boks.

Koster det noget at være medlem?

Nej. Det er helt gratis at blive medlem af TrueLink. Der er ingen oprettelses omkostninger.

Hvad gør jeg, når mine dokumenter bliver blokeret i Internet Explorer, når jeg downloader?

Årsagen kan ligge i dine indstillinger til Internet Explorer og/eller at din pop-up blocker er aktiveret. 

Se vejledning her, med hensyn anbefalinger til instillinger på din Internet Explorer:

 

Danner TrueLink en OIOXML-fil pr. faktura, eller kan der dannes én fil for f.eks. 10 fakturaer?

TrueLink Tast-selv  danner én OIOXML-fil pr. faktura.

Hvor stort et dokument kan jeg sende via VANS?

De fleste VANS leverandører kan sende op til 50 mb. Det betyder, at hvis du sender filer via TrueLink, der er større end 50 mb, vil TrueLink returnere en fejl på dokumentet.  

Hvad er et medlem?

Et medlem af TrueLink-portalen kan sende fakturaer til det offentlige og til private virksomheder - ligesom du kan tilmelde dig leverandører og modtage elektronisk fakturaer.

Medlemsskabet er gratis, og dit brugernavn og adgangskode giver dig adgang til log ind.

Du kan se priser for de forskellige sevices her

I min Indbakke mangler ikonerne "Download alle" og "Dan samlet dokument til print" ?

Hvis din TrueLink konto er opsat til at modtage fakturaer i et Bygteq it format, kan du fra din Indbakke under "Faktura- og kontoudtogmodtagelse" vælge at downloade alle dokumenter (alle faktura dokumenter i hele indbakken med status "Ny") og du har også mulighed for at danne et samlet dokument til print over alle faktura dokumenter i hele din Indbakke. Disse muligheder har du, når du logger ind på din TrueLink konto. 

 

Hvis du derimod benytter det medsendte link, i den e-mail du modtager med advisering om nye fakturaer, så får du kun vist den pågældende faktura, som netop er modtaget, og du har derfor ikke ovenstående muligheder. 

 

Hvis du ønsker at se alle fakturaer i din Indbakke og samtidig få de ovenstående funktioner til rådighed, selvom du har logget ind via linket i din e-mail, skal du blot klikke på fanen "Indbakke", for at få vist hele indholdet af din Indbakke.

 

Hvor opsætter jeg e-mail adresse til modtagelse af fakturaer og andre e-mail adresser i TrueLink?

Hvis du IKKE har en TrueLink konto, men modtager fakturaer som privat kunde, kan du ændre din e-mail adresse via følgende link:

www.truelink.dk/privat

 

Hvis du har en TrueLink konto,

kan du logge dig på din TrueLink konto med dit brugernavn og kodeord, hvor du har mulighed for at vedlige holde flere forskellig e-mail adresser, som anvendes i TrueLink til forskellige formål. 

 

For andre opsætninger i TrueLink henvises til vejledningen

Foldere til TrueLink-klienten oprettes ikke - hvad gør jeg?

Der kan være flere årsager til dette:

 

1. TrueLink serveren skal have direkte internetforbindelse via port 80 og 443 (SSL).

Hvis du benytter en proxy-server, skal der åbnes for den IP-adresse, hvor

TrueLink-servicen er installeret.

Det er et krav, at serveren kan forbinde til internettet via sin default gateway.

 

2. Der kan være begrænsede rettigheder, på den bruger du er logget på med når klienten installeres. Det kan bevirke, at der ikke tillades oprettelse af foldere. Du kan forsøge at installere klienten med administrator rettigheder, det gør du ved højre klikke på installationsprogrammet og vælge "Run as" ("Kør som") og her vælges administrator brugeren.

 

Jeg kan ikke logge ind på TrueLink med mit brugernavn og kodeord - hvad gør jeg?

Når du logger ind på TrueLink, skal du indtaste det nøjagtige brugernavn og kodeord, som du har modtaget, da du blev oprettet som medlem - eller det, du har ændret det til.

 

Der kontrolleres for brug af store og små bogstaver. For at være sikker på, at indtastningen er korrekt, anbefaler vi, at du kopierer brugernavnet og kodeordet fra den mail, du har modtaget og sætter det ind i log ind-billedet.

 

Har du ikke den korrekte bruger og kodeord, kan du rekvirere dette til den e-mail der er oprettet på din bruger, ved at klikke på "Har du glemt dit brugernavn eller kodeord?"

Hvad gør jeg, hvis jeg vil anvende kortart 01 under betalingsoplysningerne?

Kortart 01 kan ikke anvendes på TrueLink, men du kan kontakte Danske Bank og få oplyst et registreringsnr. som kan bruges sammen med gironummeret. Det betyder, at du i TrueLink skal anvende felterne regnr. og kontonr., i stedet for kortart og betalingsid.  

 

 

Kan TrueLink-klienten bruges til både at sende og modtage elektroniske fakturaer?

Ja, TrueLink-klienten kan både sende og modtage. I vejledningen til TrueLink-klienten kan du læse om, hvor ind- og udgående fakturaer placeres.

 

Men TrueLink klienten kan også anvendes til mange andre formater der skal sendes eller modtages. Kontakt vores kundecenter@truelink.dk hvis du har spørgsmål til specifikke dokumenter.

 

Kan jeg være sikker på, at betalingen via internettet er sikker?

 Vi har benyttet et af Danmarks mest sikre betalingssteder. Vi benytter DIBS, der er anerkendt af de største betalingskort udbydere. Du kan finde mere information på www.dibs.dk

 

Kan jeg sende en faktura med samme fakturanummer flere gange i Tast-selv?

Du kan ikke sende den samme faktura flere gange - forstået på den måde, at der ikke findes en "gensend"-funktion.

I stedet kan du kopiere fakturaen, give den nye faktura samme fakturanummer og herefter sende den igen.

Alternativt kan du indtaste fakturaen på ny og tildele den nye faktura samme fakturanummer Dette er muligt, da der i løsningen ikke som standard kontrolleres for, om fakturanummeret er entydigt.

Ønsker du IKKE at det er muligt at kunne sende samme fakturanr. flere gange, skal du opsætte dette på din TrueLink konto. Se vejledningen til Tast-selv.

 

Hvis jeg benytter Truelink Tast-selv, kan jeg så i feltet CVR. nr. skrive mit CPR. nr. i stedet?

Nej. Det er kun muligt at anvende Tast-selv hvis dit firma er oprettet med CVR nummer.

Får afsenderen en kvittering, når fakturaen er sendt via klienten?

Når der afsendes en faktura, kan du se hele forsendelsesforløbet og status for afsendelsen i dit arkiv på TrueLink. Se mere i vejledning til administration af TrueLink.

 

Kan jeg flytte TrueLink klient folderstrukturen fra c-drevet til et andet drev - fx et netværksdrev?

Det er muligt at flytte folderstrukturen til et netværksdrev. Hvis du ønsker dette, kan TrueLink tilbyde hjælp til flytning og opsætning. Denne support er betalbar efter tidsforbrug

Hvilke foldere skal OIOUBL NemHandel dokumenter sendes fra?

Bemærk at det som udgangspunkt kræver oprettelse af profiler i NemHandel for at kunne sende NemHandel dokumenter.  

 

Faktura og kreditnota I OIOUBL2.0 format sendes fra:

C:\TrueLink\enovationConnecterInvoice\Udbakke\Invoice\xml\Invoice_CreditNote_OIOUBL2.0

 

Applikationsmeddelelse sendes fra:

C:\TrueLink\enovationConnecterInvoice\Udbakke\ApplicationResponse\xml\ApplicationResponse2.0

 

UtilityStatement (UTS) sendes fra:

C:\TrueLink\enovationConnecterInvoice\Udbakke\UtilityStatement\xml\UtilityStatement2.0

Hvordan sender jeg en rentenota til en offentlig institution?

OIOXML formatet understøtter ikke afsendelse af rentenotaer, men du har mulighed for at lave en Tast-selv faktura på rentebeløbet. Du skal oprettet en faktura under "Tast selv" og anvende feltet "varetekst" til at beskrive, at det er en rentenota, og beskrive beregningen som ligger til grund for din rentenota.

Mine fakturaer er gået i fejl hos VANS og kan ikke sendes til modtageren?

Hvis du modtager denne besked fra TrueLink eller Evenex som er TrueLinks VANS samarbejdspartner, så skal du undersøge om dit CVR* nr. er tilmeldt en anden VANS. 

 

Det er kun muligt at være tilmeldt hos en VANS operatør, og når du tilmelder dig som medlem på TrueLink så bliver du tilknyttet TrueLink/Evenex som VANS operatør, med mindre dit CVR nummer allerede er tilknyttet en anden VANS. Er det tilknyttet en anden VANS kan du ikke sende dokumenter via TrueLink før du har afmeldt og flyttet dit CVR til TrueLink.

 

*Identifikation af dit firma kan også være "P" for P-nummer, "DUNS" for DUNS nummer, "SE:ORGNR" for svensk SE-org. nummer eller "NO:ORGNR" for norsk NO-org. nummer.

Hvis du fremsender med anden idenifikation end CVR, skal TrueLink gøres opmærksom på dette, for at få din afsender identifikation korrekt oprettet i VANS netværket.

Hvordan opsætter jeg integrationen mellem TrueLink klient og mit økonomisystem?

Hvor arkiveres afsendte dokumenter, hvis min virksomhed er oprettet som en koncern, og afsender med TrueLink klienten?

Hvis en koncern afsender med TL klienten, vil alle afsendte dokumenter arkiveres i koncernens arkiv, uanset om der afsendes for forskellige kunder med hver deres cvr nummer. Sagt på en anden måde, så arkiveres dokumenterne på den afsender, som klient ID' et i TrueLink klienten tilhører.

 

Alternativ til dette er anvendelse af Multiklient funktionen eller  installation af flere TrueLink klienter, med hver sit klientId, og på hver sin PC.

Please reload

Herunder finder du en oversigt over de hyppigst stillede spørgsmål i vores kundecenter 

BrugerID
Anchor 2
bottom of page